Phillips Hue smart lys anmeldelse
Jeg har i flere år haft en blanding af forskellige smart lys løsninger, bla nanoleaf, lifx og phillips hue. Af disse tre er Philips Hue klart det bedste system. Hue er voldsomt stabilt, jeg har i de år jeg har haft det ikke haft et eneste stabilitets problem eller andet der ikke har virket. Pærerne forbinder hurtigt og de reagerer pålideligt på kommandoer. Philips har også det største udvalg af forskellige pærer, spots, lysbånd og lamper (både indendørs og udendørs), og alt kan styres via en app, knapper eller stemmekommandoer.
Philips Hue er bygget op omkring en “bro/bridge/hub” enhed som du slutter til din router (via kabel eller wifi). Når den er sat op forbinder pærerne direkte til broen via en protokol kaldet zigbee, den bruger ikke dit wifi eller bluetooth så du er ikke begrænset af din wifi dækning eller om dit internet virker. Philips Hue tilbyder en række smarte automatisering funktioner. Du kan indstille lyset til at tænde og slukke automatisk på bestemte tidspunkter, eller du kan lade dem reagere på begivenheder som f.eks., at du kommer hjem eller åbner en dør. Du kan også skabe scener, der indstiller alle dine lys til en bestemt farve og lysstyrke med et enkelt tryk. Den har også funktioner til automatisk at simulere, at der er nogen hjemme, når du er ude at rejse.
I huset er hoveddelen af vores lys Philips hue. Betjeningen af lyser foregår via faste hue knapper og siri/google assistant. Det er en stor fordel at man kan anvende de fysiske hue knapper, da de gør systemet nemt tilgængeligt for gæster.
Jeg har i min indkørsel deres Calla udendørslamper (som man selv må trække kabler til uden en elektriker). De er sat op til automatisk at tænde ved solnedgang og slukke kl 23:30 så jeg har dem ikke altid tændt, men behøver heller ikke at huske at tænde og slukke dem.
Som nævnt er Hue ikke låst til et bestemt økosystem, det fungere fint uanset om du bruger iphone, android eller en blanding. Da Philips Hue bruger Zigbee protokollen, er du heller ikke tvunget til at anvende enheder fra Philips, jeg har blandt andet nogle smart stikkontakter fra Sonoff der virker fint sammen med hue.
Jeg har igennem tiden brugt flere smart lys systemer men er endt med kun at købe hue, da de andre kunne give stabilitetsproblemer og det er ikke fedt ikke at kunne tænde/slukke lyset fordi der er problemer med internettet.
Eneste undtagelse er at ungerne stadig har nanoleaf på værelserne, da de synes det er sjovt at man kan lave sjove figurer på væggen.
Jeg kan kun komme om to negative ting at sige om hue, nemlig at priserne på hue produkter er i den dyre ende af smart lys produkterne samt at du skal bruge en bro enhed. Broen er ikke så stort et issue hvis man har mange hue enheder men hvis man kun vil have en enkelt pære eller to udgøre den en stor del af prisen på ens setup.
Hvis du har spørgsmål, så skriv endelig!