Fjern geotags på billeder når du deler dem på internettet
Når du tager billeder på din mobil telefon vil den automatisk gemme placeringen hvor billedet blev taget i selve filen.
Det er smart i og med at den kan vise dig kort over hvor du har taget dine billeder og du kan præcist finde ud af hvor et givent billede blev taget på et senere tidspunkt.
Desværre giver det også alle der får adgang til billedet mulighed for at se hvor du har taget det hvilket kan været et problem. Det kan være at du ikke synes at folk skal vide hvor du bor, bare fordi du deler billeder som du har taget hjemme.
Det er dog heldigvis nemt at undgå at geotags bliver tilføjet til billederne eller fjerne dem senere.
Fjern med Windows
Hvis du har en billedfil på din Windows computer kan du nemt se om det indeholder geoinformation ved at højreklikke på billedet i Windows stifinder, vælge egenskaber og gå til fanebladet Detaljer. Her kan du scrolle ned og hvis der er en sektion kaldet GPS indeholder billedet geoinformation.
Den information kan du fjerne ved at, på samme faneblad, klikke linket kaldet ”Fjern egenskaber og personlige oplysninger”.
Her kan du så vælge enten kun at fjerne noget af informationen ved at sætte hak ved de data du vil have fjernet eller lave en ny kopi af filen med al personlig information fjernet. Det sidste er klart det nemmeste da du ikke risikere at have overset noget.
Fjern med google photos
Hvis du bruger google photos til dine billeder kan du ikke fjerne geotags fra selve billederne men du kan fjerne det når du deler billeder.
For at fjerne geotags skal du gå til indstillinger, vælge deling og aktiverer ”Skjul billeders placeringsdata”.
Fjern direkte på din iphone/ipad
På din iphone/ipad skal du, når du vælger at dele et billede trykke på, indstillinger.
og fjerne markeringen ved “Inkluder lokalitet”.