Del dine passwords på tværs af iPhone/iPad og din Windows computer

Det er en rigtigt god ide at benytte en password manager til at gemme sine passwords. Den nemmeste password manager er bare at lade sin browser gemme passwords når man bruger dem.

Det kan dog give udfordringer hvis man ikke bruger samme browser på alle enheder. Hvis du for eksempel bruger safari på iPhone og iPad men chrome på din windows computer ender du nemt med to forskellige samlinger af passwords.

Denne udfordring er der umiddelbart 2 løsninger på. Du kan installere apples iCloud password udvidelse til chrome på din windows computer, så det er apple der styrer dine passwords. Alternativet er at installerer chrome som din password manager på din iPhone/iPad så google styrer dine passwords.

Apple som password manager

Hvis vi starter med apple som password manager vil alt på din iPhone/iPad fungerer fuldkommen som det plejer, du lader safari gemme dine passwords og apple opbevarer dem.

For at få adgang til dine passwords på en windows maskine skal du installere apples iCloud synkroniseringssoftware (link til microsoft store), logge ind og vælge at du vil synkronisere passwords med chrome (Microsoft edge er også en mulighed).

icloud opsætning

Derefter skal du installere chrome udvidelsen der håndtere apple passwords.

icloud chrome extension

Når du har gjort det kan du bruge dine apple passwords når du logger ind i chrome. Ulempen er at hver gang du starter chrome skal indtaste en engangskode som iCloud skaber, hvilket jeg faktisk i det daglige synes er en smule irriterende.

icloud chrome engangskode

Chrome som password manager

Du kan også vælge at gøre det omvendte, nemlig at bruge chrome som password manager på din iPhone/iPad.

For at slå det til skal du gå til indstillinger -> Adgangskoder og vælge autoudfyld adgangskoder. Her kan du vælge hvilket program skal stå for at håndtere passwords på din telefon. Hvis du vælger chrome vil chrome nu håndtere alle dine passwords. Du ville også kunne gøre det samme med microsoft edge eller Firefox. Når du har valgt chrome skal du huske at fjerne fluebenet ved icloud-nøglering da du ellers får blandet de to tjenester sammen.

Det fungere nu ligesom det plejer, selv når du bruger safari browseren vil den foreslå dine chrome passwords.

Hvorfor er det vigtigt at du gemmer dine passwords?

Den vigtigste regel for passwords er at man ikke skal genbruge samme password på forskellige websites, man bør have et unikt password for hver eneste sted man logger ind. Det er naturligvis ikke muligt at du kan huske alle de passwords så derfor bør du have computeren til at gemme dine passwords, enten direkte i browseren eller en separat app.

Grunden til at du bør benytte unikke passwords er at hvis et website bliver hacket risikere du at hackeren får adgang til dit password, og hvis du genbruger det samme password alle steder vil hackeren automatisk få adgang til disse.

Hvis du taster din email ind på https://haveibeenpwned.com/ kan du se hvor mange af de tjenester du anvender har eksponeret brugerdata.