Nanoleaf hexagon shapes anmeldelse

Datteren fik til jul et sæt nanoleaf hexagon der er en slags smart LED lys plader man kan sætte op i forskellige mønstre på væggen.

nanoleaf

De var nemme at sætte op, man fastgøre dem med noget dobbeltklæbende tape på væggen og der er stik man bruger til at sætte de individuelle elementer sammen med. Til sidst sætter man et lille kontrolmodul på et af elementerne der også har fysiske knapper.

Det var meget nemt at lave opsætningen, deres app var ret intuitiv og nanoleaf fungere sammen med både homekit og google home.

Når man har sat den op i deres app, kan man vælge forskellige prædefinerede lys sekvenser eller lave sine egne. De enkelte elementer kan få individuelle farver, der også kan skifte i sekvenser eller bare lyse konstant.

Når man har lavet sine farver eller sekvenser behøver man ikke app’en til at skifte dem, det kan gøres via kontrolknapperne. Knapperne virker også når der ikke er en internetforbindelse, men der er ikke fuld funktionalitet.

Datteren er meget vild med funktionaliteten hvor lamperne kan blinke rytmisk til musik. Den kan også spejle farverne i fx et computerspil hvis man installerer et program på computeren.

Jeg har egentligt kun en negativ ting at sige om nanoleaf. Kontrolstriben med knapperne sidder ikke voldsomt godt fast til enhederne, den kan gå løs i forbindelse med at man bruger den og når den gør det, kan man ikke kontrollere lyset, hverken via knapperne eller wifi. Det mest generende i denne forbindelse er at det ikke er tydeligt at den er gået løs men lyset holder bare op med at reagere på forsøg på at tænde/slukke/ændre.

Så alt i alt er de en sjov form for belysning der lyser kraftigt nok til at oplyse et mindre rum.