Forlæng tiden din Windows Phone ringer inden opkald går til telefonsvareren

På min nokia lumia 800 med Windows Phone går der ca 15 sekunder inden et opkald bliver viderestillet til telefonsvaren. Det synes jeg er for lidt, men til forskel fra en del andre telefoner kan man ikke ændre tiden via menu systemet så derfor skal man bruge nedenstående fremgangsmåde:

Først skal du finde dit voicemail nummer, det gør du ved at gå ind i telefonapplikationen og ”ringe” til *#61#

Så får du dit voicemail nummer og hvorlænge den venter inden dine opkald går til den, i mit tilfælde hvor jeg bruger bibob gav den mig nummeret +4560500000 og 15 sekunder.

Efter du har trykket ok til det skal du ”ringe” til *61*voicemailnummer*11*30# for at få 30 sekunder hvilket er det højeste. Du skal bruge dit voicemail nummer uden +45 så i mit tilfælde ville jeg ringe *61*60500000*11*30.

Når den har bekræftet det kan du ringe *#61# igen og se at den nu har sat tiden op.

PS: Dette tip virker på de fleste telefoner, bla også android og iphone, ikke kun Windows Phone.